top of page

GI’ MIG NU ET HIT - GI’ MIG NU ET LIKE.

Ny single og musikvideo fra den danske troubadour, Tobitalt — aka musiker Tobias Heilmann — sprudler med samfundsrevsende lyrik og ironiske billeder. Her stilles skarpt på, hvordan vi konstant søger bekræftelse uden for os selv. Vi tæller vores hits og likes på de sociale medier. Jo flere – jo mere lykke.

 

Med sin nye single “Gi’ mig nu” samler musikeren Tobias Heilmann tråden op fra hiphoppen, men også grupper som Røde Mor og John Mogensen, der med velklingende lyd og bidende tekster forholder sig til det samfund vi lever i.

 

”Du skal gøre mig hel, så skynd dig nu og del del del.”

Om singlen siger Heilmann: “Det er selv- og samfundsrevsende popmusik, man kan synge med på. Man må meget gerne grine med, og samtidig få lidt ondt, fordi det er en sandhed man kan se sig selv i. Det kan jeg i hvert fald.”

 

Musikvideoen er instrueret af Ernesto Piga Carbone fra Reflex film. Videoen viser Tobias i et utal af masker og teatrale scener, der udstiller, hvordan vi forstiller os og maskerer os for at få vores likes.

bottom of page